All the Beauty and the Bloodshed 2022
Kunstneren og fotografen Nan Goldin, der er kendt for sine portrætter af sin eklektiske vennekreds, er repræsenteret i kunstsamlinger på verdens førende museer. De samme institutioner tager imod donationer fra hendes svorne fjender: Sackler-familien, som gennem familievirksomheden Purdue Pharma har tjent milliarder på den amerikanske opioidkrise. I 'All the Beauty and the Bloodshed' væver den Oscar-vindende instruktør Laura Poitras Nan Goldins banebrydende kunstneriske arbejde sammen med hendes ihærdige kamp for at få kunstverdenen til at holde op med at tage imod blodpenge. En efter en falder bogstaverne S-a-c-k-l-e-r ned fra museumsfacaderne.